Husk forsikringen til din hund
Når du har en hund i Danmark, er det lovpligtigt at have en hundeansvarsforsikring. Med denne forsikring får du dækket de skader, som din hund eventuelt måtte lave på andre mennesker, deres ting eller dyr.
Ansvarsforsikringen dækker dog ikke de skader eller sygdomme, som din hund selv måtte komme ud for. Vil du gerne have, at din hund er dækket i tilfælde af sygdom, skal du huske at få en hundeforsikring inklusiv hundesygeforsikring.
Hvad dækker en hundesygeforsikring?
Når du har en hundesygeforsikring hos os - Hund Standard eller Hund Ekstra - får du både dækket udgifter til dyrlægen og du undgår de økonomiske bekymringer.
Så kan du i stedet fokusere på at være der for din syge hund.
Gennem hundesygeforsikringen dækker vi udgifter til både dyrlæge og dyrehospital, når din hund har brug for undersøgelser, behandling og pleje.
Derudover dækker sygeforsikringen til hunde også de nødvendige udgifter til medicin og forbindingsmaterialer ifm. behandlingsforløbet hos dyrlægen, så din hund hurtigt kan blive så god som ny.