Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller kommer til skade i udlandet?
I nødsituationer skal du altid kontakte det lokale alarmnummer. Når situationen er under kontrol, og du har brug for yderligere assistance, så beder vi dig kontakte os. Vi tilbyder hjælp 24/7, og vi har et stort netværk af behandlere, som de samarbejder med. Vi kan henvise dig til et hospital i nærheden og stille en betalningsgaranti. Vi tilbyder hjælp og assistence på engelsk og nordiske sprog.
Du kan også selv arrangere dit lægebesøg. I så fald skal du lægge ud for behandlingen og sørge for at få kvitteringer og journaler. Det kan du sende til os efterfølgende, når du anmelder din skade. Du kan nemt anmelde din skade online.
Skal jeg selv betale for behandlingen på klinikken eller hospitalet?
Hvis du kontakter os på +45 70 13 13 35, kan vi stille en betalingsgaranti direkte til hospitalet eller behandleren. Det betyder, at vi tager os af betalingerne, og at du ikke selv skal lægge ud for behandlingen. I nogle lande er det ikke muligt for os at stille en betalingsgaranti. I disse tilfælde må du selv betale for behandlingen og anmelde din skade til os efterfølgende. Husk at gemme alle kvitteringer og journaler for behandlingen.
Hvilke klinikker kan jeg benytte i udlandet?
Vi anbefaler, at du kontakter os på +45 70 13 13 35. Dette anbefaler vi, da vi har et overblik over de bedste behandlingssteder i udlandet. Vi kan hjælpe dig med at finde et egnet behandlingssted i vores kvalitetssikrede netværk. I langt de fleste tilfælde, kan vi også stille en betalingsgaranti.
Er tandlæge dækket af min forsikring?
Akut tandbehandling er dækket op til det beløb, der står i forskringsaftalen. Tandbehandlingen skal opstartes i udlandet, men den endelige behandling kan godt foretages i hjemlandet hvis det er nødvendigt. Tandbehandlingen skal udføres af en tandlæge, der har autorisering i det land, hvor behandlingen finder sted.
Tandbehandlinger generelt er dækket med op til en sum pr. år, der er angivet i forsikringsbetingelserne.
Dækkes transport til og fra behandler eller hospital?
Ja, forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til transport til og fra læge eller hospital. Vi dækker også udgifter til ambulance i den akutte situation.
Dækker forsikringen vaccinationer?
Vaccinationer dækkes op til et bestemt beløb hvert år. Børnevaccinationer dækkes i henhold til WHOs vaccinationsprogram
Hvilke udgifter er dækket i forbindelse med graviditet og fødsel?
Rimelige, nødvendige og sædvanlige graviditets og barselsomkostninger er dækket. Dette inkluderer ambulante undersøgesler, fødsel, ambulancetransport i forbindelse med fødslen og undersøgelser og vaccinationer af den nyfødte under hospitalsopholdet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for behandling, mens jeg opholder mig i mit hjemland?
Udstationeringsforsikringen dækker også behandling, mens du er på ferie i dit hjemland. Kontakt venligst skadeafdelingen for mere information.
Covid-19 test og certifikater
Forsikringen dækker Covid-19 test for personer med symptomer på sygdommen, eller når det er påkrævet af flyselskab/myndigheder ved erhvervsrejser.