Forsikringer til unge i Danmark

Se alle forsikringer

På denne side finder du en masse nyttige oplysninger om, hvilke forsikringer du kan have brug for som ung i Danmark, og hvad du skal være ekstra opmærksom på ift. ungdomsforsikringer.

Du får også gode råd om, hvordan du undgår skader og ulykker, fx når du rejser eller flytter hjemmefra.

Artiklen fortsætter nedenfor

Hvilke forsikringer skal man have som ung?

Som udgangspunkt er der ikke nogen forsikringer, du absolut skal have, når du er ung.

Der er dog visse ting, som du skal have en forsikring til, fx biler og motorcykler, hvis du ejer en af disse. Det er nemlig lovpligtigt i Danmark at ansvarsforsikre motorkøretøjer, hunde og heste.

Læs mere om lovpligtige forsikringer 

Der er dog ingen krav om, at du skal have hverken en ulykkes-, indbo- eller personforsikring, hverken mens du er ung, eller når du bliver ældre – vi anbefaler dog, at du har disse forsikringer, lige meget hvor du er i dit liv.

Det er altid en god idé at have sine ungdomsforsikringer i orden, så du ikke står helt alene, hvis uheldet en dag er ude. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt, både økonomisk og følelsesmæssigt.


Hvilke forsikringer skal jeg vælge som ung?

Danske unge og studerende har typisk 3 typer forsikringer: Indboforsikringer, rejseforsikringer og ulykkesforsikringer.

Mange unge vælger altså at beskytte dem selv og deres ejendele ved ulykker, så det mest basale altid er dækket.
En forsikring som ofte bliver overset i unges husholdning, er livsforsikringen. Det er en rigtig vigtig forsikring, især hvis du bor sammen med en kæreste eller har pårørende, som er afhængige af dig og din indkomst.

Læs mere om livsforsikring

Det er de færreste unge mennesker, der har brug for andre forsikringer end de ovenstående, fx husforsikring, bådforsikring og børneforsikringer, da de sjældent ejer hverken et hus eller båd, eller har børn.

Hvis du som ung ejer et hus, båd, bil, motorcykel, knallert eller lignende, eller du har børn, er det dog en god idé at udvide samlingen af forsikringer til også at omfatte disse.

Er du i tvivl om, hvilke ungdomsforsikringer du bør have, er du velkommen til at kontakte os eller bestille et forsikringstjek.


Har dit liv ændret sig for nylig?

Når dit liv ændrer sig, er der stor sandsynlighed for, at dit forsikringsbehov ændrer sig med det. Dette gælder fx når du flytter hjemmefra, når du får nyt job eller begynder at studere.

Glemmer du at ændre din forsikring ifm. en livsændring, risikerer du, at du er enten over- eller underforsikret den dag, du pludselig har brug for din forsikring.

Læs mere her: Når dit liv ændrer sig


Få forsikringsrådgivning til unge

Vi står altid klar til at rådgive dig, hvis du som ung er i tvivl om, hvilke forsikringer du skal have.

Du er velkommen til at ringe til os på 70 12 12 12 eller skrive til os via Mine Sider – så sørger vi sammen for, at dine forsikringer er i orden!

Senest opdateret den 25. maj 2018.