Vi skal være forældre
Mens I venter på den lilles ankomst, har I masser af tid til at forberede jer og bl.a. børnesikre hjemmet.
Mens I venter på den lilles ankomst, har I masser af tid til at forberede jer og bl.a. børnesikre hjemmet.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2017 født 61.397 børn i Danmark. Med en fødsel ca. hvert 12. minut, er der rigtig mange nybagte forældre derude, og vi vil gerne hjælpe jer så meget som muligt.
Der er mange ting, der skal gøres, når barnet har meldt sin ankomst via en graviditetstest eller ultralydsscanning.
I skal selvfølgelig forberede jer mentalt på at blive forældre og udvide jeres familie, men I skal også gå til lægen, fødselsforberedelse og forberede jeres hjem til den lille ny.
Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget I skal forberede jer, alt efter om I venter jeres 1., 2. eller 3. barn – eller barn nr. 4 eller 10 for den sags skyld.
De største forberedelser gøres naturligvis ved den første familieforøgelse, men I vil altid skulle forberede jer, når I skal byde et nyt medlem af familien velkommen.
Udover at børnesikre jeres hjem, er det også vigtigt at have en børneforsikring til barnet.
Beregn din pris på børneforsikring her
I Danmark tilbydes både moren og faren barsel, så de kan bruge den første tid derhjemme sammen med deres barn efter fødslen.
Reglerne for barsel kan dog være svære at forstå, og desuden kan jeres arbejdspladser have deres egne barselsregler.
Hvorvidt I kan få barselsdagpenge afhænger i høj grad af jeres arbejdssituation og hvorvidt I adopterer:
I kan få barselsdagpenge, hvis I har arbejdet mindst 120 timer og uafbrudt i de sidste 13 uger før jeres barsel.
Læs mere om barselsdagpenge til lønmodtagere
I kan få barselsdagpenge, hvis I har arbejdet mindst 6 måneder ud af det seneste år, I har arbejdet den seneste måned før barslen, I arbejder mindst 18,5 timer om ugen, der er overskud i virksomheden og I er fysisk sammen med barnet hver dag under barslen.
I kan få barselsdagpenge, hvis I har fast arbejde ved siden af jeres uddannelse, og I lever op til kravene for lønmodtagere.
I kan også få barselsdagpenge, hvis I er elever i lønnet praktik, eller hvis I tager orlov fra jeres uddannelse, stopper SU-udbetalingerne og melder jeg ledige i jeres a-kasse.
Læs mere om barselsdagpenge til studerende
I kan få barselsdagpenge, hvis er medlemmer af en a-kasse, og I er registrerede som jobsøgende.
I kan ikke få barselsdagpenge, hvis I er på kontanthjælp eller ledighedsydelse.
Læs mere om barselsdagpenge til ledige
For at kunne få barselsdagpenge ved en adoption, skal I have et brev fra Statsforvaltningen, som forklarer, at én af jer skal være hjemme sammen med barnet. Dette brev skal sendes videre til Udbetaling Danmark.
Læs mere om barselsdagpenge til adoptivforældre
Jeres barselsdagpenge sats afhænger meget af jeres situation, men max-beløbet ligger i 2018 på 4.300 kroner om ugen.
Artiklen fortsætter nedenfor
Selvom I har gjort, hvad I kan for at børnesikre hjemmet før barnets fødsel, er der stadig mange ting at holde øje med til hverdag.
Sådan sikrer I jeres barn i hjemmet:
Som udgangspunkt bør I sikre jeres barn i samme grad, som I forsikrer jer selv, og helst lidt mere.
I er trods alt selv forsikrede i arbejdstiden gennem jeres arbejdsgiveres arbejdsskadeforsikring, hvorimod børn ikke længere er forsikrede gennem hverken skoler eller institutioner.
Al forsikring af jeres barn går altså igennem jer.
Selvom der i 2018 blev født over 60.000 børn i Danmark, er det ikke altid lige nemt at blive gravid. Mens mange bliver gravide i 1. forsøg, og sommetider uden at forsøge, skal andre igennem fertilitetsbehandlinger og inseminering.
"Fertilitet" betyder "evne til at få børn eller unger", og hvis man har nedsat fertilitet, fx ringe sædkvalitet, kan man få hjælp til at få børn med en fertilitetsbehandling.
En fertilitetsbehandling består ofte at kunstig befrugtning, hvor læger foretager en insemination, dvs. overfører sæd til et æg, enten indeni eller uden for kvindens krop.
Hvis manden fx har dårlig sædkvalitet, kan man vælge at bruge en sæddonor, mens man kan benytte en ægdonor, hvis kvindens egne æg ikke kan bruges.
Læs mere om fertilitetsbehandlinger på Borger.dk.
Fertilitetsbehandlinger er gratis på offentlige fertilitetsbehandlinger, dog får man kun et begrænset antal behandlinger.
Senest opdateret den 7. juni 2018.