Hvilken type bil, du bør vælge, kommer helt an på dine kørselsbehov og ønsker til en bil.
En elbil kører udelukkende på el, og den skal oplades regelmæssigt via et ladekabel i en ladeboks eller ladestander.
Elbiler egner sig især godt til bykørsel eller korte ture fra hjemmet, hvor du altid ved, hvor den nærmeste oplader er.
Skal du ud på en længere tur – fx på en kør selv-ferie – bør du undersøge på forhånd, hvor du kan oplade bilen undervejs, da der ikke er lige gode opladningsmuligheder alle steder.
En hybridbil kan køre på både el og benzin eller diesel, og den kan derfor gøres køreklar på normale tankstationer.
Eftersom der stadigvæk er flere tankstationer end ladestandere, bliver bilens rækkevidde større, og hybridbiler egner sig altså også til de lidt længere ture.