Hvordan ser en virus ud?
En virus kan se ud på mange måder, men ofte er en virus forklædt, f.eks. som en vedhæftet fil. Det kan være svært at gennemskue, om det er en virus. Du og dine medarbejdere kan dog tage nogle forholdsregler, så du reducerer muligheden for virus i din virksomhed:
Afsender
Åbn aldrig en vedhæftet en vedhæftet fil, link eller hjemmeside m.m., medmindre du har tillid til afsenderen eller webstedet.
I dag tilbydes der rigtig mange gratis programmer og værktøjer, som kan være en billig løsning for din virksomhed, men der kan være tilknyttet en virus. Det er selvfølgelig ikke alt gratis software, der skal mistænkes, men det er en god idé at undersøge, om andre brugere har oplevet virus i forbindelse med programmet.
Indhold
I nogle tilfælde er det nemt at se, om f.eks. en vedhæftet fil i en mail indeholder noget mistænkeligt, men det kan i andre tilfælde være svært at se. Du kan som modtager se efter formuleringer, stavefejl og sproglig kvalitet.