En forretningsplan er ikke kun til for din egen skyld. Den er også med til at overbevise omverdenen om, at din virksomhed er seriøs og struktureret. Har du en gennemtænkt og velorganiseret forretningsplan, er din mulighed for succes endnu større.
Med en forretningsplan bliver det nemmere for dig at illustrere dine ambitioner. Desuden samler forretningsplanen alle dine ideer og tanker.
En forretningsplan er et dokument, hvor alle din planer for din forretning er nedskrevet. Din forretningsplan er mere betydningsfuld, end man lige skulle tro. Forretningsplanen er hele det fundament, du bygger din virksomhed på. Er fundamentet ikke stærkt nok, vil virksomheden måske ikke opnå den succes, du håber på.
Din forretningsplan er et værktøj og et hjælpemiddel, som vil følge dig langt hen ad vejen. Lige fra du begynder at planlægge, til du starter din virksomhed, og i det øjeblik din virksomhed begynder at udvikle sig.