Strakserstatning betyder, at du får 1 % af din ulykkesforsikrings forsikringssum udbetalt, hvis du fx falder og brækker din albue, håndled, skulder, kraveben, over- eller underarm, mellemhånd (ikke fingre), ryg, haleben, bækken, hofte, lårben, knæ, underben, ankel eller mellemfod (ikke tæer).
Du kan også få Strakserstatning ved et helt eller delvist overrevet korsbånd i knæ, samt helt overrevet akillessene og sideledbånd i dit knæ.
Alle diagnoser skal stilles og dokumenteres af en læge i en læge- eller skadestuejournal. Når vi har fået al den nødvendige dokumentation, kan vi udbetale erstatning. Erstatningen har ingen indvirkning på en evt. udbetaling, hvis ulykken medfører varige mén.
Det er altid forsikringstager, der får Strakserstatningen udbetalt, og altså ikke nødvendigvis den forsikrede. Dvs. at du som voksen vil modtage erstatningen, både hvis det er dig selv eller dit barn, der gør brug af dækningen.