Rolf, 68 år, kitesurfer
Til trods for, at Rolf har dyrket sport hele sit liv, er han nybegynder igen – denne gang i kitesurfing. Rolf har været erhvervsdrivende siden 90'erne, de seneste år som konsulent for et stort byggeselskab.
"Nu er jeg gået på pension, men har ikke lagt arbejdet helt på hylden – jeg er nemlig med i et lokalt ølbryggeri som medejer. Det er et sjovt projekt, som jeg og nogle venner startede for nogle år siden.
Forskellige former for sport har altid været en del af mit liv. Jeg har prøvet det meste: Stået på ski, kørt racerbil og dyrket forskellige slags vandsport. Så at begynde på kitesurfing er egentlig helt i tråd med, hvad jeg tidligere har lavet. Alligevel er jeg nybegynder i det, og det er spændende.
Det, der er ekstra sjovt ved netop kitesurfing, er, at min 28-årige datter Michaela også skal begynde på sporten. Vi havde begge overvejet det, og nu ser det ud til, at vi vil kunne surfe en del sammen.
Kitesurferne virker til at have et fint sammenhold, og det er en sport, som man ret hurtigt kommer i gang med, specielt hvis man har surfet lidt inden. Desuden er det den perfekte undskyldning til at rejse udenlands! Jeg har meldt mig til et kursus i Marokko her til vinter og planlægger at tage til Costa Rica og Cuba på et senere tidspunkt.
Jeg har altid syntes, at det var sjovt at dyrke sport og rejse, så at kombinere de 2 aktiviteter er det ultimative for mig. I næste uge skal jeg til Hokkaido i Japan for at stå på ski. Derefter er der endelig premiere på kitesurfingen!"
Har du de rette forsikringer som nybegynder?
Der er mange ting at holde styr på som nybegynder, og forsikringer er næppe den sjoveste del at bruge tid på.
Dog kan det blive rigtig dyrt at springe denne del over. Vi vil derfor gerne hjælpe dig med at sikre, at du er godt dækket, uanset om du fortsat arbejder, er pensionist eller udlever din nybegynderdrøm.
Bestil forsikringstjek - så sikrer vi sammen, at du er ordentligt forsikret.
Du er også velkommen til selv at købe dine forsikringer online i vores webshop.