Derfor skal du have en ansvarsforsikring

Der findes forskellige lovpligtige forsikringer i Danmark, og især ansvarsforsikringer er vigtige at have, hvis du ejer et særligt motorkøretøj eller dyr.


Hvorfor have en ansvarsforsikring?

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, når du ejer en bil, motorcykel, knallert, hund eller hest.

Faktisk er det så vigtigt at have en ansvarsforsikring til dit motorkøretøj, at du fra den 24. januar 2019 vil modtage en bøde på 250 kroner for hver dag, du ikke har en ansvarsforsikring.

Det er DFIM (Dansk Forening for Internationale Motorkøretøjsforsikring), som står for at opkræve dagsbøderne, indtil:

  • køretøjet er afmeldt
  • nummerpladerne er blevet fjernet, eller
  • der er købt en ansvarsforsikring til køretøjet.

Hvad dækker en ansvarsforsikring?

En ansvarsforsikring defineres sådan i Den Danske Ordbog:

forsikring der dækker skader eller tab som forsikringstageren direkte eller indirekte kommer til at påføre andre.

Den Danske Ordbog

Skaderne, der påføres andre, kan både være skader på andre mennesker, andres ejendele eller dyr.

I Danmark kan du få en ansvarsforsikring til personer, dyr og motorkøretøjer. Mens visse ansvarsforsikringer er lovpligtige at have, er der andre, som er valgfrie.


Hvilke private ansvarsforsikringer er lovpligtige?

Man kan dele de lovpligtige ansvarsforsikringer op i 2 kategorier: 1. Ansvarsforsikringer til motorkøretøjer og 2. Ansvarsforsikringer til dyr.

  1. Ansvarsforsikringer til motorkøretøjer
    Har du en bil, motorcykel, scooter, knallert, Speed Pedelec elcykel, speedbåd, vandscooter eller jetski, skal du have en ansvarsforsikring.

    Ansvarsforsikringen sørger for, at andre mennesker er sikret erstatning, hvis du forvolder skade på dem, deres ting eller dyr med dit motorkøretøj.

    Læs mere om ansvarsforsikring til bil

  2. Ansvarsforsikringer til dyr
    Ejer du en hund eller hest i Danmark, skal du have en privat ansvarsforsikring. Med en ansvarsforsikring til hund eller hest får du dækket dit erstatningsansvar, hvis dit dyr skader et andet dyr, menneske eller en andens ejendele.

    Hos os kan du som hundeejer købe en særskilt hundeansvarsforsikring, mens vores indboforsikring dækker dit erstatningsansvar som hesteejer.

    Læs mere om ansvarsforsikring til hund


Hvilke private ansvarsforsikringer er ikke lovpligtige?

Det er vigtigt at have styr på hvilke ansvarsforsikringer, som er lovpligtige og hvilke der er valgfrie.

Foruden ansvarsforsikring af dyr og motorkøretøjer, kan du også ansvarsforsikre:

  • Dig selv og din familie: De fleste indboforsikringer indeholder en personlig ansvarsforsikring, som dækker alle personer i husstanden.

    Denne ansvarsforsikring dækker, hvis du, din samlevende partner eller barn forårsager skade på et andet menneske, deres ejendele eller dyr. Har du ikke en ansvarsforsikring, skal du betale erstatningen af egen lomme.

    Læs mere om indboforsikring

  • Din kat og andre kæledyr: Indboforsikringen dækker desuden dit ansvar for katte, fritter, visse fugle, kaniner, gnavere, krybdyr, padder, visse hvirvelløse dyr og tropiske akvariefisk.

    Læs mere om forsikring af dyr her: Dyreforsikring
Husk alle dine ansvarsforsikringer.

Hvad koster en ansvarsforsikring?

Det er umuligt at forudsige, hvad en ansvarsforsikring vil koste, da der findes så mange forskellige ansvarsforsikringer.

Prisen på din ansvarsforsikring afhænger af, hvad du ønsker at forsikre, om det fx er en bil eller hund, og om du vil have ekstra dækning udover ansvarsdækningen.

I stedet for at nøjes med en ansvarsforsikring til bil, kan du fx vælge en af vores kaskoforsikringer, så du også får dækket skader på bilen selv.

Ift. forsikring af hund, kan du vælge en hundeforsikring med dækning ved sygdom, ulykke og liv, fremfor bare en ansvarsforsikring.

Ansvarsforsikringsprisen afhænger altså af, hvad du ønsker at forsikre og hvor omfattende en dækning, du ønsker.


Køb ansvarsforsikring hos os – nemt og hurtigt

Du er altid velkommen til at beregne din uforpligtende pris på en ansvarsforsikring hos os, ligegyldigt om det er din bil, hund eller noget helt tredje, du ønsker at ansvarsforsikre.

Du får din individuelle pris på under et minut, helt uden bindinger.

Er der selvrisiko på ansvarsforsikring?

Der er som udgangspunkt selvrisiko på alle ansvarsforsikringer – du kan ofte selv vælge selvrisikoens størrelse, når du køber forsikringen.

Selvrisikoen på bilens ansvarsforsikring vil fremgå af din bilforsikrings police, mens selvrisikoen for indboforsikringens ansvarsdækning ligeledes vil være at finde på policen. Du kan finde dine policer i Mine sider.

Som noget helt særligt, er der ingen selvrisiko på ansvarsforsikringen til hund hos os.

Har du spørgsmål om vores forskellige ansvarsforsikringer, er du meget velkommen til at kontakte os.

Leder du efter ansvarsforsikringer til erhverv? Så kig her: Ansvarsforsikring erhverv

Senest opdateret den 11. december 2018.