Klargør dit hus til foråret

Få en pris på husforsikring på 30 sek.

Beregn din pris

Efter en kold og mørk vinter er det tid til at gøre dit hus klar til foråret. Tjek vores gode råd til, hvordan du forbereder dit hus til foråret. Husk også at tjekke op på, om du er korrekt forsikret på din husforsikring.

6 tips til at gøre huset forårsklar indvendigt

Herunder får du vores 6 bedste råd til, hvordan du gør dit hus klar til forårets indtog. 

1. Tjek om vandmåleren bevæger sig

Hvis alle vandhaner er lukkede, men vandmåleren bevæger sig, er der formentlig utætheder og dermed risiko for vandskader.

2. Luft ud i kælderen

Luften i kælderen bliver let fugtig, især hvis du tørrer tøj dernede. Sørg derfor for god udluftning og evt. opvarmning i den kolde tid, så luftfugtigheden falder.

3. Gå i dybden med forårsrengøringen

Rens gulvafløb og tjek flisefuger – de skal renses, hvis de er misfarvede, og de skal skiftes, hvis der er sprækker.

Sod fra vinterens mange stearinlys sætter sig bl.a. på vinduesglas og -kanter. Rengør disse for bedst mulig tillukning.

Køb en forsikring til dit hus nemt og hurtigt

4. Husk daglig udluftning

Selvom det er koldt udenfor, er det en god idé at lufte ud. Den fugtige luft indenfor udskiftes med en kold, tør luft, så luftfugtigheden falder – det mindsker risikoen for skimmelsvamp og husstøvmider i huset.

5. Test HFI- eller HPFI-relæet

Sker det ofte, at sikringerne springer, skal du kontakte en elektriker.

Kvinde sidder i en stol på en terrasse
Gør huset klar til foråret - både indvendigt og udvendigt.

6. Tjek røgalarmen

Hold testknappen på røgalamen inde i nogle sekunder, så alarmen udløses. Tør støv af alarmen, nu du alligevel er der. Hvis alarmen bipper med jævne mellemrum, skal batteriet skiftes – sørg for at have nye klar i skuffen.

Har du husket husforsikringen?

Det er en god idé at have en husforsikring, som er tilpasset netop dine behov. Så er du godt sikret mod skader og kan have en tryggere hverdag.

Læs mere om vores husforsikringer

Artiklen fortsættes nedenfor

6 tips til at gøre huset forårsklar udvendigt

1. Rens tag, tagrender og nedløbsrør

Snavs og mos kan lede vand ind i din tagkonstruktion. Det kan give vandskader og på sigt forårsage alvorlige skader på husets trækonstruktioner.

2. Tjek højvandslukken

Sommertiden er sæson for skybrud. Har du installeret højvandslukke (en ventil, der lukker for opstigende vand fra kloakken) så tjek, om den virker, eller lad en kloakmester gøre det. Vi kan henvise dig til en af de kloakmestre, vi har samarbejdsaftaler med.

3. Hold øje med vandstanden

Hvis du bor i nærheden af vandløb, så hold øje med vandstanden. Er der risiko for, at vandløbet går over sine bredder og ind på din grund, bør du tage dine forholdsregler – fx afskærme med sandsække eller ’afledningsgrøfter’, så vandet ledes uden om din bolig.

4. Reparér din facade

Gå facaden efter og få repareret steder, hvor puds eller fuger skaller, så fugten ikke kan trænge ind og give skader.

Se efter om husets sokkel har fået revner eller huller, og sørg for, at løs puds bankes af og repareres.

Det er vigtigt, at soklen er tæt, så vand ikke kan trænge ind.

Familie griller i haven
Gennemgå huset fra kælder til kvist.

5. Gå vinduerne grundigt efter

Udtørret træ i fx vindueskarme skal have træbeskyttelse, mens vådt og blødt træ med skjolder skal repareres.

6. Rens kælderskakte og lyskasser

Fjern skidt og blade, som er faldet ned i vinterens løb. Kontrollér også, at lyskassernes afløb til kloakken ikke er stoppet til.


Er du på udkig efter en husforsikring?

Du kan nemt og hurtigt få en uforpligtende pris på en husforsikring i vores webshop. Er du i tvivl om noget, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på 70 12 12 12.

Senest opdateret den 2. august 2021.