”Gode kundeoplevelser kræver dedikerede medarbejdere, der virkelig er der for kunderne. Derfor en dybtfølt tak for den fantastiske indsats til alle i If, der har bidraget til det flotte resultat,” siger Charlie Karlsson, Head of Sales & Service Danmark.
”Vi er stolte af alle resultaterne i den omfattende rapport bag topplaceringen. Og vi er særligt stolte af, at If går frem i et marked, hvor kundetilfredsheden ellers er dalende,” siger Charlie Karlsson.
På samtlige af undersøgelsens parametre, der f.eks. omfatter Produktkvalitet, Servicekvalitet, Loyalitet, og ”Værdi for pengene” går If markant frem i 2022.
Kunderne fremhæver især, at det er nemt at være kunde hos If og at vores priser er konkurrencedygtige.