Reparation eller udskiftning af forruden
Det kan være dyrt at ignorere et stenslag, som nemt kan udvikle sig, så hele ruden skal skiftes. Får du repareret et stenslag med det samme, mindsker du risikoen for, at ruden revner. Vekslen mellem koldt vejr udenfor og varme inde i bilen, udgør en ekstra belastning på glasset. Reparation er mere miljøvenligt, og du sparer både tid og penge.
Forruden kan normalt repareres, hvis stenlaget
- er mindre end en 2-krone.
- sidder mere end 5 cm fra rudens yderkant.
- ikke sidder lige i synsfeltet og generer sigtbarheden
Men du kan overlade denne vurdering til værkstedet.