Opsig forsikring
For at sikre, at der ikke opstår misforståelser, skal vi have din forsikringsopsigelse skriftligt. Du er velkommen til at benytte nedenstående formular, hvorefter vi hurtigst muligt opsiger din forsikring og sender dig en bekræftelse via mail.
Særlige regler for køretøjer, bygninger og livsforsikring
En motoransvarsforsikring er lovpligtig
Ønsker du at opsige eller fortryde din motoransvarsforsikring, er det vigtigt, at et andet forsikringsselskab overtager risikoen, da forsikringen er lovpligtig. Alternativt skal nummerpladerne indleveres til SKAT, en nummerpladeoperatør eller en synshal.
Sælger du din bil, skal du sikre dig, at den nye ejer omregistrerer bilen til sit eget navn. Det anbefales, at køber og sælger sammen omregistrerer bilen ved overdragelsen. Omregistreringen kan gøres online via SKAT.dk eller ved at møde op hos en nummerpladeoperatør eller synshal.
Ønsker du at opsige din kaskoforsikring til bil, MC eller knallert?
Når du har solgt din bil, har den nye ejer normalt 4 dage til at omregistrere bilen. Når omregistreringen er sket, får vi besked direkte fra SKAT og motorregistret, og så lukker vi din bilforsikring pr. den dato, den nye ejer har omregistreret bilen.
Du skal altså ikke selv opsige din bilforsikring. Dette gælder også for motorcykler og knallerter med nummerplader.
Bygningsbrandforsikringer
Der er særlige regler for opsigelse og fortrydelse af brandforsikringer, hvis der er lån i bygningen.
Når du opsiger/fortryder forsikringen, skal du dokumentere, at:
- et andet forsikringsselskab overtager brandforsikringen samme dag, som forsikringen ophører hos os, eller
- at fortrydelsen er godkendt af alle tinglyste panthavere.
Livsforsikring
Livsforsikringen kan ikke opsiges med forkortet varsel, men kan opsiges til forsikringens hovedforfald med varsel på 30 dage.
Ophør pga. udlandsflytning eller sammenflytning
Ophører din forsikring, fordi du er flyttet sammen med en anden eller flytter til udlandet og ikke længere har brug for den, er det vigtigt, at du oplyser den dato, du er flyttet.