Fortryd køb af forsikring
Du kan fortryde købet af en forsikring inden for fortrydelsesfristen. Fortrydelsesfristen er 14 dage efter, at du har modtaget policen på din forsikring.
Hvornår kan jeg fortryde min forsikring?
Når du køber en forsikring hos os, har du selvfølgelig altid ret til at fortryde købet - bare du overholder fortrydelsesfristen. Vi skelner mellem om din forsikring træder ikraft senere eller med det samme.
- Min forsikring træder ikraft senere
Hvis du køber en forsikring, som fx træder ikraft om 4 måneder, kan du fortryde købet af forsikringen indtil 14 dage fra forsikringen træder ikraft. - Min forsikring træder ikraft med det samme
Hvis du køber en forsikring, som skal træde ikraft med det samme, kan du fortryde købet af forsikringen indtil 14 dage efter, du har modtaget policen.
Sådan fortryder du
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten via mail eller formularen her på siden.
Særlige regler for køretøjer og bygninger
En motoransvarsforsikring er lovpligtig
Ønsker du at opsige eller fortryde din motoransvarsforsikring, er det vigtigt, at et andet forsikringsselskab overtager risikoen, da forsikringen er lovpligtig. Alternativt skal nummerpladerne indleveres til SKAT, en nummerpladeoperatør eller en synshal.
Sælger du din bil, skal du sikre dig, at den nye ejer omregistrerer bilen til sit eget navn. Det anbefales, at køber og sælger sammen omregistrerer bilen ved overdragelsen. Omregistreringen kan gøres online via SKAT.dk eller ved at møde op hos en nummerpladeoperatør eller synshal.
Bygningsbrandforsikringer
Der er særlige regler for opsigelse/fortrydelse af brandforsikringer, hvis der er lån i bygningen.
Når du opsiger/fortryder forsikringen, skal du dokumentere, at:
- et andet forsikringsselskab overtager brandforsikringen samme dag, som forsikringen ophører hos os, eller
- at fortrydelsen er godkendt af alle tinglyste panthavere.