Hvordan beskytter vi vores boliger mod ekstrem nedbør?

I september 2023 startede et nyt forskningsprojekt med det formål at identificere de mest økonomisk og klimamæssigt bæredygtige tiltag i forhold til klimasikring af boliger. Projektet har været ledet af CICERO, Center for International Climate Research, som har gennemført projektet i samarbejde med IVL Svenska Miljöinstitutet, med finansiering fra forsikringsselskabet If samt svenske Stiftelsen Institutet för vatten- och luftvårdsforskning (SIVL). If har ud over finansieringen bidraget til projektet med skadedata og indsigt i, hvordan oversvømmelser og lækager oftest opstår.  

Målet har været at identificere konkrete tiltag til klimatilpasning, som er gennemførlige for privatpersoner og boligforeninger, men også er bæredygtige ud fra et klimaperspektiv. 

• Installation af tilbagestrømningssventil for at forhindre indtrængning af kloakvand.
• Tidlig udskiftning af drænsystem for at mindske risikoen for vandindtrængning.
• Omledning af nedløbsrør til et regnbed via en gravet lavning.
• Omledning af nedløbsrør til regnvandsmoduler via nedgravede rør. 

Gennem livscyklusanalyser (LCA) og cost-/benefit-analyser (CBA) har forskerne undersøgt både klimapåvirkning og de økonomiske konsekvenser af hvert tiltag. Resultaterne viser, at flere af tiltagene kan være meget effektive, især i områder hvor ekstrem regn er tilbagevendende. 

For eksempel kan en tilbagestrømningsventil væsentligt mindske udledningen, som en bygning står for, sammenlignet med den udledning som opstår ved renovering af skader i bygningen. For andre tiltag, som omledning til regnbed, er sikringsløsningen både til gavn for egen og andres bygninger, hvilket stiller større krav til, hvordan der kan skabes incitament for bygningsejerne.  Resultaterne varierer, afhængigt af hvor hyppigt skaderne opstår. Det viser vigtigheden af at tilpasse tiltag til lokale forhold og skaderisiko. 

– Vores analyser viser, at tilbagstrømningssventilen er det tiltag, som med størst sandsynlighed både reducerer omkostninger og udledning. Regnbede fremstår som et bæredygtigt tiltag til forebyggelse af skader fra vandindtrængning, og med konservative skøn over kuldioxidoptag opnår regnbede endnu bedre resultater i livscyklusanalyser. Samtidig ser vi, at regnvandsmoduler giver dårligere resultater, da de er både dyrere og mere udledningsintensive end regnbede. At fremskynde investering i ny dræning er både omkostningstungt og udledningsintensivt og kan derfor ikke helt regnes som et bæredygtigt tiltag, siger Sofie Skjeflo, der er seniorforsker ved CICERO (Center för klimatforskning). 

I forskningen defineres bæredygtige tiltag som de tiltag, der ikke øger udledningen af drivhusgasser i deres levetid, sammenlignet med udbedring af skader. Samtidig skal de være økonomisk rentable. 

–  Vi arbejder hele tiden med at udvikle vores skadeforebyggende arbejde for at kunne støtte vores kunder på den bedst mulige måde. Skadeforebyggende tiltag kan mindske risikoen for skader og medføre både lavere økonomiske omkostninger og mindre miljøpåvirkning. Resultaterne fra forskningsprojektet er værdifulde i forhold til at skabe øget viden om klimatilpasning af bygninger. Det hjælper os med at videreudvikle vores skadeforebyggende arbejde og samtidig styrke samfundets modstandskraft, siger Philip Thörn, der er Head of Sustainability hos If. 

Undersøgelsen viser ifølge CICERO, at forebyggelse af skader fra ekstrem nedbør og regnvand skal bedømmes ud over den enkelte bygnings grænser.  

– Naturbaserede løsninger som regnbede kan give fordele for nærmiljøet, inklusive mindsket vandforurening, øget biologisk mangfoldighed og æstetisk værdi. Disse resultater understreger behovet for incitamenter, som kan fremme investeringer i bæredygtige, forebyggende tiltag, både til husholdninger og på kommunalt niveau, siger Sofie Skjeflo. 

Som en del af projektet har If stillet skadedata til rådighed fra virkelige hændelser, hvilket har gjort det muligt at koble resultaterne til faktiske omkostninger og klimapåvirkning. Denne forskning er et eksempel på, hvordan If aktivt arbejder for at bidrage til et mere klimatilpasset samfund. Ved at identificere effektive tiltag og sprede viden hjælper vi med at beskytte samfundet mod de stadig større risici, som klimaforandringerne medfører.