Byggeri med fokus på fremtiden – sådan vendte vi tragedie til håb for fremtiden

I juni 2023 blev en træbygning fra 1800-tallet i det centrale Ronneby i Sverige totalødelagt i en kraftig brand.  Huset var forsikret hos If og blev den første bygning i Sverige, som blev omfattet af konceptet ”Bæredygtigt byggeri”. I samarbejde med kunden og lokale entreprenører blev det startskuddet til et byggeri for fremtiden.  

Tre personer står på en byggeplads

“Bæredygtigt byggeri” er en del af Ifs arbejde for at mindske udledningen af drivhusgasser. Erhvervskunder kan få op til tre millioner ekstra i erstatning ved at vælge bæredygtige alternativer som solceller, miljøvenlige materialer, effektive løsninger til el eller affaldshåndtering, hvis en bygning totalødelægges i en ulykke. 

If i Norge var først til at lancere konceptet, efter at en brand i 2021 totalødelagde en bygning i Sandefjord. Det blev til pilotprojektet for Ifs nye, mere bæredygtige måde at genopføre bygninger for fremtiden. I 2024 blev en virksomhedskunde i Sverige ramt, da en kendt træbygning – et vartegn på byens torv – brændte ned til grunden.  

Genopførelsen i Ronneby er i fuld gang. Den nye bygning forventes at stå klar i foråret 2026 med implementering af de seneste opdateringer inden for bæredygtigt byggeri, herunder solceller, komfurvagt og sedumtag. 

– Vi er glade for at komme i gang med byggeriet, og det føles helt rigtigt at vælge så bæredygtige løsninger som muligt. Her tager vi gerne teten, siger Jan Mathiasson, som er If-kunde og indehaver af bygningen.

Billede af Jan Mathiasson

”Det skal være let at vælge bæredygtigt”

Philip Thörn taler med entreprenøren

Den nye bygning bliver større end den oprindelige, og kommer til at bestå af en restaurant i stueetagen og udlejningslejligheder på de øvrige etager. Blandt de bæredygtige tiltag kan nævnes persienner og solafskærmende sikkerhedsglas, bevægelsessensorstyret belysning, lavenergipærer, energimålere, sensorer på blandingsbatterier til håndvaske i de kommercielle lokaler, vandbesparende armaturer samt vandskadeforebyggende tiltag. 

– Vi vil hjælpe vores kunder med at genopføre bygninger på en bæredygtig måde efter en skade. Med denne løsning bidrager vi med rådgivning, vejledning og økonomisk støtte for at gøre det tydeligere og enklere at vælge bæredygtige løsninger. Det skal være let at vælge bæredygtigt, siger Philip Thörn, Head of Sustainability hos If. 

If samarbejder med Sweden Green Building Council, som er Sveriges førende medlemsorganisation for bæredygtigt samfundsbyggeri, når det gælder løsningen Bæredygtigt byggeri. 

Byg bæredygtigt

For at sikre bæredygtigt og miljøvenligt byggeri anvendes forskellige certificeringssystemer. Det betyder, at man sætter fokus på bæredygtighed i alle dele af processen, og det giver mulighed for grønne lån og grøn finansiering. En miljøcertificering er ikke bare et kvalitetsstempel, det er også en måde at opbygge tillid til brandet. 

I Bæredygtigt byggeri arbejder If med to af de mest anvendte certificeringssystemer i Sverige – Miljöbyggnad og BREEAM-SE, (BRE Environmental Assessment Method). 

I Sverige står bygge- og ejendomssektoren for cirka 20 procent af Sveriges samlede udledning af drivhusgasser, ifølge Boverket. 

To mænd står på byggepladsen

Bæredygtigt byggeri er en del af Ifs arbejde for at mindske udledningen af drivhusgasser.