Vi passer på dig og dine ting

Når du er forsikret hos If får du hurtig hjælp, når du har brug for det. Vælger du at samle dine forsikringer hos os, kan du spare helt op til 15%. 

Flere forsikringer

Vi er ved din side, så du har fuld tryghed til at leve livet. Vi forsikrer dig, dine kære og alt det, som er vigtigt for dig.

Pas godt på dig selv med forsikringer

Det er altid en god forholdsregel at være forsikret, da du aldrig ved, hvad der kan ske. Du bliver måske så syg, at du ikke kan arbejde, din bil bliver måske stjålet eller måske brænder dit hus ned – måske sker disse ting ikke, men hvis de gør, sikrer forsikringen, at du får økonomisk hjælp og rådgivning, når du har mest brug for det.


En forsikring kan dække mange ting

Der findes mange forskellige forsikringer, bl.a. bilforsikringindboforsikring og ulykkesforsikring. Når du køber en bestemt forsikring, fx bilforsikring, sikrer du bl.a. din bil i tilfælde af tyveri og skader, mens en indboforsikring dækker dine ejendele og ulykkesforsikringen dækker dig selv.

Den Danske Ordbog definerer en forsikring som en ”aftale hvorved nogen, typisk et forsikringsselskab, forpligter sig til at yde erstatning ved skader eller ulykker der rammer aftalens anden part, mod at denne betaler et beløb (præmie), fx en gang om året”.

En forsikring er altså en aftale mellem dig og os, som gør, at vi hjælper dig, når du har brug for det.


Visse forsikringer skal du have

Forsikringer er rare at have - især når uheldet er ude – men faktisk er det ofte op til dig selv, hvorvidt du ønsker en bestemt type forsikring. Der er dog enkelte undtagelser, dvs. forsikringer som du skal have ifølge loven, hvis du ejer en bestemt ting eller dyr.

Obligatoriske forsikringer:

  • Ansvarsforsikring til bil
  • Ansvarsforsikring til motorcykel
  • Ansvarsforsikring til knallert (inkl. scooter)
  • Ansvarsforsikring til speedbåd, jetski og vandscooter
  • Kaskoforsikring til dit motorkøretøj, hvis du har købt det for lånte penge
  • Brandforsikring (ofte del af husforsikring), hvis du har købt huset for lånte penge
  • Ansvarsforsikring til hund
  • Ansvarsforsikring til hest

Selvom ikke alle forsikringer er obligatoriske, er de fleste typer forsikring alligevel gode at have, især indboforsikring og personforsikring til hvert enkelt familiemedlem.


En forsikring dækker dit erstatningsansvar

Hvis du eller dit dyr uforvarende kommer til at skade andre mennesker, køretøjer eller ting, er det op til dig som ejer og erstatningsansvarlig at betale for udbedring af skaderne. Den Danske Ordbog definerer erstatningsansvar som en ”juridisk forpligtelse til at betale erstatning for en forvoldt skade”.

Hvis du fx kommer til at påkøre en cyklist med din bil eller din hund bider hul i postbuddets bukser, så skal du betale for skaderne – Har du en forsikring, så er det denne, der betaler udgiften.


En forsikring giver långiver garanti og ro i sjælen

Hvis du fx låner penge i en bank eller et finansieringsselskab, for at kunne købe et hus eller en bil, er det meget normalt at långiver kræver, at du har en forsikring. En forsikring gør nemlig, at banken er sikret, hvis dit hus brænder ned eller hvis din bil bliver stjålet.

Den største risiko ift. et hus er, hvis huset brænder. Derfor er det vigtigt at have en forsikring, som dækker brand (ofte i form af en husforsikring), så hverken du selv, banken eller realkreditinstituttet taber penge. Mens de finansielle virksomheder stiller forsikringen som krav, når du vil låne penge til huskøbet, er en forsikring helt uundværlig for dig som privatperson, så du ikke mister alt, hvad du ejer i en brand – din bolig, foruden dine ejendele.

Da en ansvarsforsikring til bil ikke dækker hverken tyveri eller de skader, som bilen selv får, er det ikke nok med denne type forsikring – her skal du i stedet have en kaskoforsikring, som dækker både ansvarsdelen foruden ting som tyveri og skader på selve bilen.


Vi vil gerne passe godt på dig

Hvis du er i tvivl, om du har de rette forsikringer og dækninger, er du meget velkommen til at læse mere om forsikring her på hjemmesiden eller kontakte vores Kundecenter. Vi vil rigtig gerne passe godt på dig, og sørge for, at du er ordentligt dækket i alle situationer.

Kontakt os om forsikring

Husk også, at du får rabat på dine forsikringer, hvis du køber dem gennem vores hjemmeside – også selvom du snakker med vores Kundecenter undervejs i processen.