Project Bumper giver biler nyt liv

Hvert år skrottes 200.000 biler i Sverige. Mange af dem håndteres af If og vores partnerværksteder, og 95 procent af materialerne genanvendes. Et nyt projekt gør det muligt at genanvende plast fra kofangerne, som genbruges til 3D-printede stole i stedet for blot at blive sendt på forbrændingen.

EU's regelsæt om producentansvar kræver, at 95 procent af materialerne fra skrottede biler skal genanvendes. Når det gælder plastdele, involverer det som regel energigenvinding (dvs. forbrænding) til elektricitetsproduktion.

"Bilindustrien har i mange år arbejdet på at blive bedre til at genanvende plastmaterialer fra skrotbiler. I dag bliver plasten sendt til forbrænding, fordi denne type energigenvinding er tilstrækkelig til at opfylde lovkravene. Men det ville være meget bedre, hvis plasten kunne genanvendes. Sådan opstod idéen om at give plasten nyt liv i form af møbler", siger Anna Henstedt, Environmental Manager hos brancheorganisationen BIL Sweden.

Bilindustrien har i mange år arbejdet på at blive bedre til at genanvende plastmaterialer fra skrotbiler. I dag bliver plasten sendt til forbrænding, fordi denne type energigenvinding er tilstrækkelig til at opfylde lovkravene. Men det ville være meget bedre, hvis plasten kunne genanvendes. Sådan opstod idéen om at give plasten nyt liv i form af møbler.

Planerne var allerede langt fremme, da BIL Sweden, Volvo Cars og Volkswagen kontaktede If og præsenterede idéen om at udnytte kofangerne fra skrottede biler, som ellers ville være gået til spilde. If er Nordens største forsikringsselskab og skrotter cirka 13.000 biler årligt alene i Sverige.

"Genbrug og genanvendelse er meget vigtige drivkræfter for os. Vi vil rigtig gerne være en del af løsningen. Jeg har arbejdet med skrotning af biler i lang tid og har set, hvor meget materiale der går til spilde. Jeg er glad for, at vi har fundet denne mulighed for at genanvende materialerne. Indtil videre har vi manuelt fjernet mellem 50 og 60 kofangere på vores værksteder", siger Robert Carlström, der er ansvarlig for demontering af skrotbiler hos If i Sverige.

Først skal kofangerne rengøres – en kofanger er ikke et stykke rent plast, men består af mange forskellige materialer samt elektronik. Plasten findeles, og møbelproducenten Sculptur bruger derefter materialet til at fremstille 3D-printede stole. Sculptur er baseret i Karlshamn og er den første virksomhed i verden, der fremstiller møbler ved hjælp af 3D-printning. Virksomheden fremstillede tidligere sine møbler af gamle fiskenet, der blev bjærget fra havet.

I dag arbejder Sculptur på at udvikle stole og sofaer i fuld størrelse, som i første omgang skal sælges til projektets partnervirksomheder og bruges i receptionsområder, bilforhandleres udstillingslokaler og lignende steder, hvor der kommer mange besøgende.

"Idéen er, at vi med tiden kan opskalere produktionen, men vi er nødt til at tage tingene ét skridt ad gangen", siger Anna Henstedt.

Kofangerne er lette at demontere, og alle bilproducenter bruger som udgangspunkt det samme materiale, hvilket gør det nemt at genanvende. Med tiden vil det blive muligt at bruge plast fra andre dele af bilen i produktionsprocessen.

"Det er ligesom, når du sorterer dit husholdningsaffald, bare med en bil. Jo mere vi kan genanvende, jo bedre", tilføjer Robert Carlström.

Robert Carlström

Robert Carlström

Responsible for dismantling scrap cars, 
If

Anna Henstedt

Anna Henstedt

Environmental Manager,
BIL Sweden