If har fuld fart på mod ny EU-lovgivning
Erica Ulfgrim, Anna Damm and Gita Mitani Jaijee Foto: Robin Herzog
Ny lovgivning inden for bæredygtighedsrapportering indebærer øget standardisering og bedre muligheder for at sammenligne virksomheders og industriers indsats. If hilser ændringerne velkommen! – Vi føler os godt forberedt, siger Anna Damm, en af drivkræfterne bag Ifs bæredygtighedsrapporter.
If har arbejdet intensivt med det nye EU-direktiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), siden kravene blev offentliggjort i juli 2023.
– Jeg er glad for, at man med den nye bæredygtighedsrapportering vil kunne sammenligne æbler med æbler i fremtiden, både på tværs af og inden for brancher, siger Anna Damm, der som CSRD Project Manager hos If Forsikring arbejder med Ifs bæredygtighedsrapportering.
If har brugt GRI (Global Reporting Initiative) til tidligere bæredygtighedsrapporter. Det er en fælles, frivillig ramme for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter. GRI er i høj grad grundlaget for det nye rapporteringsdirektiv CSRD.
– Med udgangspunkt i det er vi godt forberedte, fordi vi allerede indsamler og indberetter en stor del af oplysningerne. For os er den store forskel, at meget af det, vi tidligere rapporterede frivilligt, nu er obligatorisk, siger Anna Damm.
Gap-analyse identificerer fokusområder
Et af de værktøjer, If har brugt efter offentliggørelsen af de nye standarder, er en gap-analyse. Med den analyse har If afdækket omfanget af de nye krav, hvilket materiale der allerede er inkluderet i Ifs bæredygtighedsrapporter, om der er faktiske mangler, hvor store de er, og hvad der skal til for fuldt ud at opfylde de nye krav.
– Vi bifalder gennemsigtigheden i det nye direktiv. Det vil give kunder og omverden et bedre sammenligningsgrundlag, når man anvender de samme standarder for bæredygtighedsrapportering i EU, siger Anna Damm.
– Der er stadig mange ukendte, men når man zoomer ud og ser på den nye lovgivning i et bredere perspektiv, er det min vurdering, at det giver rigtig god mening og, at det er et klogt skridt i retning af mere standardiseret rapportering. Jeg tror, at det vil være en kilde til forbedringer og et konkurrenceparameter i fremtiden.
Både nyt og velkendt
CSRD er i overensstemmelse med de velkendte ESG-dimensioner: Environmental, Social og Governance. Virksomheder skal videregive oplysninger, der gør det muligt at forstå virksomhedens indvirkning på klima, miljø, menneskerettigheder osv., og hvordan de samme dimensioner eller mangel på samme vil påvirke virksomheden.
Den dobbelte væsentlighedsvurdering (“double materiality”) er et centralt nyt begreb: Hvor rapporter tidligere kun har fokuseret på bæredygtig væsentlighed, dvs. hvordan en virksomhed påvirker det eksterne miljø – f.eks. drivhusgasudledning fra bygninger, bilflåder, investeringer osv. – er der nu et ekstra udefra-og-ind-perspektiv kaldet økonomisk væsentlighed. Det indebærer, at virksomhederne nu også skal afgive oplysninger om bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder, der kan påvirke dem økonomisk, f.eks. hvordan øgede risici for naturkatastrofer vil påvirke deres aktiver, indtægter eller omkostninger.
– Vi opererer i en verden præget af klimaforandringer og andre miljømæssige udfordringer. Store tab i forsikringsbranchen hænger i stigende grad sammen med klimaforandringerne. Med CSRD vil der være øget fokus på både hvordan virksomheder kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid, samt på hvordan de påvirkes, hvis de nødvendige ændringer ikke sker, afslutter Anna Damm.
Der er tre kategorier af ESRS: tværgående standarder, aktuelle standarder og sektorspecifikke standarder.
Tværgående standarder og aktuelle standarder er sektoruafhængige. Det betyder, at de gælder for alle virksomheder, uanset hvilke(n) sektor(er) virksomheden opererer i.
Aktuelle standarder dækker ét ESG-relateret emne (miljø, sociale forhold eller selskabsledelse) og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner.
Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder inden for en sektor. De omhandler virkninger, risici og muligheder, der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder inden for en bestemt sektor, og som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af aktuelle standarder. Sektorspecifikke standarder er multiaktuelle og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder sikrer en høj grad af sammenlignelighed.