Hvor godt er Norge forberedt på ’den nye normal’?
CEO Morten Thorsrud, If. Photo: Kilian Munch
I oktober 2023 overrakte koncernchef i If, Morten Thorsrud, Ekstremvejrs-rapporten 2023 til Norges klima- og miljøminister. Manglende kompetence i kommunerne er ifølge rapporten en af barriererne for forberedelse på lokalt ekstremt vejr.
For tredje gang udgav If sammen med CICERO Center for International Climate Research rapporten om ekstremt vejr i Norge. Rapporten bygger på en undersøgelse af, hvordan norske kommuner klarer sig med deres meget vigtige arbejde med klimatilpasning.
Rapporten kom i kølvandet på flere større vejrhændelser i Norden i efteråret 2023, herunder den ekstreme begivenhed, der fik navnet ’Hans’.
Hvorfor udarbejder If denne rapport?
"Både klimaforskere og statsmeteorologer er enige om, at det ekstreme vejr, vi ser, er den nye normal. Det er derfor afgørende, at norske kommuner fremskynder deres forebyggende arbejde. Vi skal hjælpe vandet med at finde vej til havet i stedet for at bygge nye boliger på udsatte steder. Og vi skal opdatere vores afløbssystemer, så de er ordentligt dimensionerede til fremtiden. Vi skal tilpasse os naturens kræfter i stedet for at kæmpe mod dem, siger Morten Thorsrud, koncernchef i If.
Som Nordens største skadesforsikringsselskab mener If, at det er naturligt, at vi gør, hvad vi kan for at fremskynde det samfundsmæssige arbejde med klimatilpasning. Som samfund skal vi stoppe med at udbedre de samme skader igen og igen og i stedet prioritere forebyggende foranstaltninger. Forebyggelse er langt mere økonomisk nyttigt, og det kan redde liv.
”Som forsikringsselskab har vi naturligvis en interesse i at mindske skadesomkostningerne, noget, som er til klar gavn for både private og erhvervskunder. Men det vigtigste er at sikre, at vores kunder er trygge, og at de ikke skal stå i svære situationer, siger koncernchefen.
Kompetence er kodeordet
Rapporten om ekstremt vejr er resultatet af en undersøgelse, der sendes ud til alle Norges 356 kommuner. I år nåede svarprocenten en ny rekord, hvilket indikerer, at klimatilpasning står højere på dagsordenen end tidligere. Når vi sammenligner resultaterne med dem fra 2020, kan vi alligevel se, at norske kommuner ikke har gjort store fremskridt med klimatilpasningstiltag siden da. Det er uheldigt i en tid, hvor ekstremt vejr tiltager i både styrke og hyppighed.
”Norske kommuner nævner flere barrierer for dette arbejde, og dem har If præsenteret for klima- og miljøministeren. Mangel på både medarbejdere og økonomiske ressourcer er et regulært problem. Og det samme gælder det generelt dårlige samarbejde på tværs af afdelinger i norske kommuner”, forklarer Andreas Handeland, der er projektleder for rapporten.
"Men det, der overraskede os lidt, var manglen på kompetencer – vi mener, at kompetencen skal være på plads, for at dette arbejde kan udføres korrekt. Kommunerne siger, at kompetencen i forhold til klimatilpasning er dårlig i kommunalbestyrelsen og blandt lokale politikere, men at de også mangler medarbejdere med de rette kompetencer", fortsætter han.
Ifs budskab til klima- og miljøministeren i rapporten og til medierne i almindelighed er derfor, at kompetencen skal øges, og at det vil lægge grunden for at træffe de rette forebyggende foranstaltninger.
Vigtigste resultater
- 1 ud af 10 kommuner arbejder slet ikke med klimatilpasning.
- Generelt er de norske kommuners klimatilpasningsarbejde ikke bedre end i 2020.
- Kommuner, der har oplevet ekstreme vejrforhold, er kommet længere i deres arbejde.
- Flere kommuner gennemfører klimatilpasningsforanstaltninger, men færre evaluerer dem.
Anførte barrierer
- Mangel på medarbejdere med den rette kompetence
- Manglende tid/kapacitet
- Manglende økonomiske ressourcer
- Vanskeligt at integrere klimatilpasningsarbejde på tværs af fagafdelinger
- Uklare signaler fra kommunalbestyrelserne om prioriteringen af klimatilpasningsarbejdet