Punktreparation er den bæredygtige skadesudbedring
For at reducere udledningen i vores daglige drift ændrer Ifs skadebehandlere inden for bygningsskader nu oftere praksis ved at genbruge og reparere flere materialer. Mange kunder hilser ændringen velkommen: "Det er det rigtige at gøre", siger en husejer efter reparationen.
Da et vandrør blev beskadiget i en lejlighed med åben planløsning i Moss syd for Oslo i december 2021, sivede vandet ud på parketgulvet i køkkenet. En lille del af gulvet svulmede synligt op.
Færre materialer, mindre udledning
Der var ingen døre mellem køkken og stue i den moderne lejlighed, og den åbne planløsning betød, at parketgulvet dannede én stor og sammenhængende overflade mellem opholdsrummene.
Da skaderne fra lækagen kun ramte et areal på 2,5 m2, valgte Ifs skadeekspert at genbruge parket fra et soveværelse for at erstatte det beskadigede gulv i køkkenet og derefter udskifte parketgulvet i soveværelset. I stedet for at udskifte samtlige 30 m2 parketgulv, kunne gulvet reddes med en mindre reparation, og soveværelset på 6,9 m2 fik nyt gulv.
– Dette var det rigtige at gøre. Gulvet er enormt, og kun en lille del af det blev beskadiget. Resten af gulvet var helt fint, forklarer husejer Tor Brøndstad.
Løsningen betød også mindre udledning: Der var mindre nyt parketgulv, som skulle genanskaffes, mindre gammelt gulv, der skulle fjernes, og mindre transport af varer og mennesker mellem stederne. For kunden var processen hurtigere, end det ville have været at fjerne og udskifte hele gulvet.
– Jeg blev positivt overrasket over denne løsning, og jeg er glad for den måde, problemet blev løst på. Vi var i udlandet, da skaden skete, og da vi kom hjem, var alt ordnet, siger Brøndstad.
Fjernede 51 plader i stedet for 250
Øyeoptikk Teigland er optiker med adresse i et indkøbscenter uden for Bergen i Norge. En vandskade medførte, at butikken fik et misfarvet loft med brune pletter, der viste, hvor vandet var sivet igennem. Da pletterne blev spredt på loftet, blev 25 af de 250 plader beskadiget, mens resten var i god stand.
Brugte loftplader har en anden farvenuance end nye. Det var teoretisk muligt kun at udskifte de 25 beskadigede plader, men det ville have fået loftet til at se ujævnt ud. I dette tilfælde var det muligt at genbruge loftsplader fra mindre, tilstødende rum, såsom opbevaringsrummet eller personalerummet i butikken. I stedet for at udskifte hele loftet og samtlige 250 loftsplader, skulle kun 51 plader udskiftes.
– Jeg synes, det er en god måde at rette op på skader på, både hvad angår bæredygtighed og udgifter, siger Annette Lindgren, der er administrerende direktør hos Øyeoptikk Teigland.
Reduktion i brugen af nye materialer er nøglen
Astrid Folkvord Janbu er Head of Property Claims hos If. Hun er overbevist om, at punktreparationer vil blive brugt meget mere i de kommende år.
– Vi ønsker at støtte og hjælpe vores kunder, når de har oplevet skader eller tab. Bæredygtighed er en del af vores strategi hos If, og som ansvarlig aktør skal vi reducere udledningerne og begrænse spild. Nyt materiale er en af de største kilder til CO2e-udledning i bygningsreparationer og medfører desuden mere affald. Det er vigtigt at begrænse forbruget af nyt materiale, siger hun.
– Punktreparationer hjælper os med at bruge færre materialer og begrænse spild, og det bliver også en meget mere almindelig måde at håndtere reparationssager på. Kunderne forstår, hvorfor vi gør dette. Med næsten en halv million tilfælde af skader eller tab relateret til boliger og bygninger hvert år ved vi, at vores beslutning gør en forskel, siger Astrid Folkvord Janbu.