Hvordan er jeg dækket i den første, gratis måned?
I den første måned er du dækket med en ansvars- og kaskoforsikring inklusiv glasdækning og 3.000 kroner i selvrisiko.
Får jeg If Vejhjælp med i den første, gratis måned?
Du har desværre ikke If Vejhjælp den første, gratis måned, men du kan tilkøbe det efterfølgende.
Kan jeg få en police på min bilforsikring?
Du kan desværre ikke få en police på din bilforsikring endnu. Du får først en police, når den første, gratis måned er gået.
Kan jeg forsikre min leasing bil?
Leaser du en helt ny bil, kan du vælge mellem alle vores bilforsikringer: Ansvar, Delkasko, Kasko og Leasing Super.
De 4 første kan du altid købe via vores webshop, både hvis leasing bilen er fabriksny eller brugt.
Der er dog særlige regler for vores mest omfattende forsikring, Leasing Super:
- Bilen skal købes via en bilforhandler, som vi har en bilmærkeaftale med.
- Bilen skal være fabriksny, når forsikringen træder i kraft.
- Leasing Super skal enten købes hos forhandleren, eller via vores Kundecenter inden for 3 måneder fra bilens første registreringsdato.
Kan jeg få et rødt og grønt kort?
Du kan bestille et grønt og/eller rødt kort ved at kontakte vores Kundecenter.
Det grønne kort er ikke nødvendigt at medbringe på rejser inden for EU-landene, når du har en gyldig dansk nummerplade på bilen.
Påvirker den gratis forsikring mine andre forsikringer i If?
Dine øvrige forsikringer hos If påvirkes ikke af denne bilforsikring. Men vi sørger for at ringe til dig, for at gennemgå dine forsikringer og sikre, at du hverken er over- eller underforsikret.
Kan jeg ændre forsikringen efter den første, gratis måned?
Efter den første måned kan du nemt vælge andre dækninger, skrue op eller ned for selvrisiko, justere årlige antal km osv.
Kan jeg opsige den gratis forsikring uden gebyr?
Efter den gratis måned kan du gebyrfrit skifte til et andet forsikringsselskab.
Hvad sker der, når den første, gratis måned er slut?
Vi ringer til dig inden den første, gratis måned slutter, så vi sammen kan finde ud af, hvilken forsikring, du skal have bagefter.
Får vi ikke fat i dig, fortsætter du med en normal kaskoforsikring hos os.
Jeg vil ikke have en måneds gratis forsikring. Hvad skal jeg gøre?
Vil du ikke have forsikringen med den første måned gratis, kan du kontakte et andet forsikringsselskab og bede dem om overtage forsikringen.
Hvorfor kontakter I mig, når jeg ikke har bestilt en forsikring hos jer?
Din bilforhandler har fortalt os, at du ønsker forsikringen. Passer dette ikke, kan du kontakte et andet forsikringsselskab og bede dem at overtage forsikringen.
Jeg har fået en mail med forkert nummerplade. Hvad gør jeg?
Bilen er stadig forsikret, men du må meget gerne kontakte vores Kundecenter, så vi kan rette fejlen.