Forebyg indbrud med tyverisikring

Har du styr på indboforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Beregn din pris

Trods antallet af indbrud har været faldende de seneste år, er der stadigvæk mange danske hjem, som bliver udsat for indbrud. Alene i 2021 blev der anmeldt 14.885 indbrud i beboelser (kilde: Danmarks Statistik).

Det svarer til mere end 40 indbrud om dagen. 

Indbrud er en ubehagelig oplevelse, som vi alle selvfølgelig gerne vil undgå. Derfor har vi samlet vores bedste råd til, hvordan du selv kan tyverisikre dit hjem.

10 forebyggende råd til tyverisikring af huset

Selvom indboforsikringen kan hjælpe dig, når tyven har været på besøg, er det naturligvis at foretrække helt at undgå indbrud.

Med forebyggende tyverisikring kan du fjerne indbrudstyvens lyst til at besøge dit hjem, og forhåbentlig kan din tyverisikring hjælpe dig til helt at undgå indbrud.

Nedenfor finder du vores 10 bedste råd til, hvordan du bedst tyverisikrer dit hjem.

Kvinde i sit hus
Med disse 10 tips kan du tyverisikre dit hjem

Tip 1: Tyverialarm

En af de mest gavnfulde og veldokumenterede måder til tyverisikring af dit hjem er at installere tyverialarmer.

Ifølge G4S nedsætter tyverialarmer med alarmskilte risikoen for indbrud med op til 70 %, da indbrudstyve oftest går uden om huse med tyverialarm.

En tyverialarm giver altså tyverisikring på flere måder:

  1. Alarmskiltene alene kanv afskrække tyven fra at bryde ind i huset.
  2. Den hylende alarm kan stresse tyven til at afbryde indbruddet.
  3. Tyverialarmen kan – hvis den er koblet til en central – sende folk ud for at pågribe tyven under indbruddet.

Få rabat på din forsikring med en godkendt alarm

Udover at give dig ekstra sikkerhed, kan du spare penge på din indboforsikring ved at tyverisikre dit hjem med tyverialarmer.

Du får nemlig op til 10 % rabat på vores indboforsikring, hvis du har en godkendt tyverialarm.

Læs mere om, hvordan du ved hjælp af tyverisikring kan spare penge på din indboforsikring længere nede på siden. 

Tip 2: Tyverisikring af døre

Udskiftning af låse bør være et af de første skridt på vejen i din tyverisikring af hjemmet.

Udskift gamle låse med nye og godkendte dirkfri udgaver, og hav gerne to låse på alle yderdøre, så de er sværere at bryde op.

Døre og karme kan også tyverisikres med forskellige beslag, så de er ekstra vanskelige at brække op.

Det er især en god idé at have låse på alle døre, vinduer og altandøre, hvis du bor i hus eller lejlighed i stueplan, da den bedste tyverisikring er at fjerne alle tyvens indgangsmuligheder.

Tip 3: Lås døre og luk vinduer

Lås altid alle yderdøre og luk alle vinduer - også selvom du er hjemme eller kun er væk et kort øjeblik.

Det lyder måske som en banal form for tyverisikring, men nogle gange skal der ikke mere til for at afskrække en potentiel indbrudstyv.

Vær varsom med åbne vinduer og yderdøre, især i stueetagen, også selvom du er hjemme. Tyven kan let blive fristet til et hurtigt tyveri gennem et åbent vindue, mens du fx sidder i haven.

Du bør altid have fokus på tyverisikring, både når du er hjemme, ude eller på ferie.

Tip 4: Tyverisikring af vinduer

Du kan nemt lave tyverisikring af dine vinduer fx med envejsskruer, vindueslåse, sikringsbeslag og evt. indbrudssikret glas. Kældervinduer kan desuden tyverisikres med et indvendigt metalgitter.

Fordelen ved tyverisikring med vindueslåse er, at tyven ikke kan åbne vinduet, heller ikke selvom han smadrer ruden.

Du kan også forstærke vinduesrammerne ved at jernbeslå trædelene eller montere en haspesikring, så vinduet er sværere at bryde op.

Tænk dig om, når du tyverisikrer vinduer

Husk at overveje nøje, hvordan du tyverisikrer dine vinduer  – for udover at være indgangsveje for tyven er vinduerne også redningsåbninger.

Du skal nemlig selv kunne komme ud af vinduerne, og redningspersonale skal ligeledes kunne komme ind, fx i tilfælde af brand.

Få op til 10 % rabat på din indboforiskring

Har du tyverisikring i form af vindueslåse, kan du få op til 10 % rabat på din indboforsikring hos os - læs mere længere nede på siden.

Beregn en uforpligtende pris og køb forsikring til dit indbo

Tip 5: Afskræk tyven med bevægelsessensorer

Bevægelsessensorer, der tænder lys ved din indkørsel, entré-, terrasse- og kælderdøre, er en anden simpel, billig og effektiv form for tyverisikring.

Med en bevægelsessensor kan du nemt forskrække og afskrække snigende tyve i mørket, som forsøger at nærme sig dit hus.

Tip 6: Lavt plankeværk eller hæk

En anden måde at tyverisikre er i form af et lavt plankeværk eller en lav hæk, så fremmede, der lusker rundt om dit hus, bedre kan opdages inde fra huset.

Den manglende afskærmning gør også, at tyven ikke har noget at gemme sig bag, hvis han skulle forsøge at bryde ind, hvilket kan afskrække ham fra at forsøge.

Tip 7: Haveredskaber bag lås og slå

Opbevar altid haveredskaber, værktøj og stiger bag lås og slå, så tyven ikke kan bruge dem til at begå indbrud i dit hjem med.

Hav fx aldrig stiger stående op ad husvæggen eller økser siddende i en huggeblok i haven, som tyven kan bruge til et eventuelt indbrud. 

Ved at fjerne alle redskaber, som en potentiel tyv kan bruge til sin fordel, gør du det sværere at bryde ind i dit hjem.

Nogle gange er det de små ting, der kan gøre forskellen. 

Tip 8: Gem dine værdier

Nogle mennesker kan lokkes til at begå indbrud, hvis de fx kan se kontanter, smykker eller andre værdigenstande gennem vinduerne. En simpel tyverisikring er derfor aldrig at have sådanne ting liggende frit fremme.

Opbevar gerne dine værdier i et penge- eller sikkerhedsskab, eller som minimum på et sted der ikke kan ses fra vinduerne.

Frist tyven så lidt som muligt

Tænk særligt over at gemme dine værdier af vejen, når du skal på ferie eller ikke er hjemme i længere perioder. 

Har du fx dyre designergenstande, kan det også være en god idé at flytte dem, så de ikke kan ses fra vinduerne, hvis du skal være væk fra din bolig i længere perioder. 

På den måde kan du forhåbentligt overbevise tyven om, at der ikke er noget, der er værd at stjæle.

Tip 9: Nabohjælp

Nabohjælp er et andet godt værn mod tyveri - både for dig selv og for dine naboer. 

Hvis I ikke allerede har et nabosamarbejde på din vej, kan du selv starte et nabosamarbejde. Det er win-win for alle parter og en god tryghed at vide, at nogen holder øje, når du ikke selv har mulighed for det.

Med en aftale om nabohjælp kan I fx reagere på mistænkelige bevægelser eller lys fra hinandens hus – enten ved at ringe til hinanden eller ved at kontakte politiet direkte.

Forsøg ikke at jage tyven væk

Ser du noget mistænkeligt hos en nabo, skal du ikke forsøge at jage tyveknægten på flugt, da du risikerer at bliver overfaldet af en desperat tyv, der er frustreret over afbrydelsen.

Det er en også en god idé at informere nærmeste naboer, når du skal på ferie eller skal være væk i længere perioder, så de kan holde et vågent øje med dit hus.

Tip 10: Tænd lys, når du er væk 

Tænd lyset et par steder i boligen og tænd for radioen eller tv'et, hvis du skal ud om aftenen – sørg i det hele taget for, at huset ser beboet og "levende" ud, både når du er væk et par timer eller et par dage.

Er du væk i længere tid, kan du også bruge en timer til belysningen, så lyset fx tænder om aftenen. 

Har du mod på flere gode råd? Herunder kan du se en kort film med 5 fingerregler, som kan hjælpe dig yderligere på vejen mod at tyverisikre dit hjem og undgå indbrud. 

Forebyggende tyverisikring af dit hjem

Skal du ud at rejse?

Du bør altid tænke over, hvordan du bedst tyverisikrer dit hjem. Dog skal du være ekstra opmærksom på din tyverisikring i ferieperioder, hvor du er væk hjemmefra i længere tid.

Græsset trænger måske til at blive slået, huset er mørklagt, og der er ingen bil i indkørslen – alt dette kan få tyven til at tro, at han kan slippe afsted med indbrud.

Få endnu flere tips til tyverisikring i ferieperioder her: Undgå indbrud under ferien

Tyverisikring kan give rabat på indboforsikringen

Der er 3 måder, hvorpå du kan få rabat på din indboforsikring ved hjælp af tyverisikring:

  • Tyverisikring med alarm
    Du får op til 10 % rabat på din indboforsikring, hvis du har tyverisikring i form af en godkendt tyverialarm (AIA-sikring) med overførsel til en godkendt, døgnbemandet vagtcentral. 

  • Tyverisikring med vindueslåse
    Du får op til 10 % rabat på din indboforsikring, hvis du har tyverisikring i form af Lindrucker vindueslåse i dit hus.

  • Tyverisikring med alarm og vindueslåse
    Du får op til 20 % rabat på din indboforsikring, hvis du har tyverisikring i form af både en godkendt tyverialarm med overførsel til en godkendt, døgnbemandet vagtcentral og Lindrucker vindueslåse.

Læs mere om vores indboforsikring eller beregn din pris i vores webshop. 

Hvis tyven kommer forbi trods din tyverisikring

Husk at gemme kvitteringer, billeder, serienumre og lignende, så du har dokumentation for dine værdier, hvis tyven alligevel lykkes med at bryde ind trods din tyverisikring.

Når indbruddet er sket, skal du efter bedste evne stoppe og begrænse eventuelle skader, men du må endelig ikke lade noget reparere eller smide ud, før du har anmeldt indbruddet til os.

Husk også at anmelde tyveriet til politiet.

Du kan anmelde indbruddet online til os eller ringe på 70 12 12 12 – så finder vi en løsning sammen.


Supplér din tyverisikring med en indboforsikring

Skulle du være så uheldig at blive offer for indbrud og tyveri på trods af din tyverisikring, er det vigtigt, at du har en god indboforsikring, der dækker - og det kan du få hos os!

Læs mere om vores indboforsikring eller beregn din pris, og bliv godt dækket ved indbrud.

Senest opdateret 6. januar 2023.