Bliver en kunde ramt af fx virus, malware, DDoS-angreb eller hacking, dækker cyberforsikringen tab af data, penge og skader på systemer. Vi dækker også driftstab i perioden indtil kundens systemer er oppe at køre igen.
Kunden skal huske at følge forsikringens sikkerhedsforskrifter ved at holde systemer opdaterede, lave backup og have installeret antivirusprogrammer.
Forsikringen dækker ikke løsesummen i forbindelse med et ransomware-angreb, da dette blot vil øge risikoen for endnu en gang at blive ramt af et angreb. Men vi dækker selvfølgelig udgifter til gendannelse af data og systemer samt driftstab.