Klagemuligheder i If

Vi gør altid vores bedste, men nogle gange kan der opstå misforståelser, og vi kan også lave fejl.

Hvis du mener, vi har lavet en fejl, tager vi din klage alvorligt. Her kan du se, hvilke klagemuligheder du har. 

Klageprocessen

Vi forsøger altid at løse uenigheder, misforståelser og fejl så tidligt som muligt, og du kan være sikker på, at vi tager klagesager alvorligt. Vores klageproces er inddelt i tre trin: 

Kontakt rådgiver eller skadebehandler

Start med at kontakte en rådgiver eller skadebehandler og forklar, hvad du mener er forkert. En samtale kan give dig uddybende oplysninger, og eventuelle misforståelser kan opklares.

Vi stræber altid efter at løse sagen gennem dialog mellem dig og rådgiveren i Kundecenteret eller Skadecenteret.

Kontakt en rådgiver

Hvis du efter at have talt med en rådgiver stadig ikke er tilfreds med Ifs håndtering af din sag, har du følgende klagemuligheder:

Kontakt Kundeombuddet

Kundeombuddet er ansat af If, men vurderer alle sager selvstændigt, upartisk og med nye øjne. Kundeombuddet behandler både klager over privat- og erhvervsforsikringer.

Kundeombuddet har mandat til at træffe afgørelse i de fleste forsikringssager, men ikke i sager, som er eller har været under behandling af domstolene eller andre eksterne instanser. Klagen skal sendes til Kundeombuddet inden 12 måneder efter, du fik din afgørelse i sagen. Det koster ikke noget at klage til Kundeombuddet.

Send en klage til Kundeombuddet​​ online

Du kan også sende din klage via post:

If
Att.: Kundeombuddet
Stamholmen 159
2650 Hvidovre
kundeombud@if.dk

Kundeombuddet behandler normalt din sag inden for 14 dage.

Ankenævnet

Er du privatkunde, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Det kræver dog, at du har klaget til If først. Du kan kun klage til Ankenævnet over dine egne forsikringer.

Ankenævnet behandler ikke klager over erhvervsforsikringer.

Du kan klage via Ankenævnets hjemmeside. Det koster 200 kr. i gebyr. Du får gebyret tilbage, hvis du får medhold i din klage.

Kontaktoplysninger:

Ankenævnet for Forsikring
www.ankeforsikring.dk.
Østergade 18, 2.
1100 København K
Telefon: 33 15 89 00 

EU-Kommissionens online klageportal

Det er særlig relevant at bruge EU-Kommissionens online klageportal, hvis du bor i et andet EU-land.

EU-kommissionens klageportal

Husk at skrive vores mailadresse på klagen: kundeombud@if.dk

Forsikringsoplysningen

Er du erhvervskunde hos If, eller er du part (ikke kunde) i en sag, som If behandler, kan du søge råd og vejledning om, hvordan du kommer videre med din klage hos Forsikringsoplysningen på telefonnummer 41 91 91 91.